Cykeltur til Råå onsdag den 9. august

27. juli 2023 23:50 , af Kjeld Bertelsen

Så prøver vi igen- og håber på bedre cykelvejr denne gang!

Årets tur går til Råå, det lille fiskerleje syd for Helsingborg. 

Vi mødes i Roklubben så betids at vi kan nå færgen klokken 09.50. Man køber selv sin dagsbillet forinden (70 DKK for en pensionist). Cykel er gratis.

Herefter cykler vi mod Råå langs Øresund.

For dem der har lyst, kan museet i Råå besøges, der åbnes klokken 11.00.

Få blandt andet svaret på hvorfor konerne på vej til torvet i Helsingborg var meget barmfagre og det modsatte når de tog hjem! Entré 100SEK eller 70SEK hvis man har et kulturkort. Hvis der er interesse, kan vi for 500SEK bestille en guide, det må vi tale om.

Frokosten indtages i "Trivas på Råå". En standard lunch inkl.. salatbord, vand og kaffe koster 135 SEK, end-nu er det ikke offentliggjort hvad den består af, der er alternativer. Vi har spist der før, forhåbentlig kan vi sidde i den dejlige gårdhave. Vi er velkomne klokken 13.00.

Herefter kører vi hjem, nogen vil måske forinden hoppe i vandet.

Bliver vejret meget dårligt aflyser vi.

Tilmelding i Aktivitetskalenderen, eller til Henrik eller Poul Erik. Tilkendegiv om du vil med på museet.

Den svenske krone fås i øjeblikket til en rekordlav kurs. Der kan betales kontant eller med kort.

Med venlig hilsen
Henrik og Poul Erik

Vedhæftede filer